© Jacob Hilden Winsløw

Moderne stofmisbrugere

De sidste to årtiers danske stofmisbrugere adskiller sig med hensyn til livsbetingelser såvel fra de klassiske morfinister som fra Nyhavnsgruppen i de første efterkrigsår. Hovedårsagen hertil er som nævnt kontrolpolitikkens stramning, men også den ændrede rekruttering af misbrugerne i forhold til klassiske morfinister er af betydning herfor. I dette afsnit skal jeg først se på stofmisbrugernes antal og baggrund, og dernæst på diverse aspekter af deres livsvilkår, specielt stofforbrugets sammensætning, kriminalitetens omfang og dødeligheden.

Antal og rekruttering

Siden 1972-1973 har det offentlige synspunkt - som udtrykt af Kontaktudvalget vedrørende ungdomsnarkomanien og dets efterfølgere Kontaktudvalget vedrørende alkohol- og narkotikaspørgsmål og Alkohol- og Narkotikarådet - været, at antallet af stofmisbrugere har ligget ret konstant et sted mellem 5 og 10.000 personer. Allerede i december 1971 skrev Kontaktudvalget vedrørende ungdomsnarkomanien i en redegørelse til indenrigsministeren, at "på grundlag af oplysninger fra behandlingsinstitutioner forskellige steder i landet, er det kontaktudvalgets øjeblikkelige - ikke tilstrækkeligt efterprøvede - indtryk af stofmisbrugssituationen, at der ikke er en stigning, men måske en vis nedgang i antallet af nye misbrugere." Andre institutioner med andre, og på det givne tidspunkt måske mindre veletablerede, interesser på området har dissentieret overfor dette synspunkt, såvel i den ene som i den anden retning.

Men det korte af det lange er, at vi kun har lidt direkte viden om, hvormange stofmisbrugere der faktisk er og har været. Endnu mindre ved vi i sagens natur om hvormange opiatbrugere der findes i Danmark; altså mennesker, som lejlighedsvis bruger opiater, uden at føle, at dette forbrug er problematisk, og uden at komme i konflikt med politiet eller andre myndigheder.

Et af de første forsøg på at skønne antallet af stofmisbrugere på landsplan er Holstein og Jersilds. Holstein og Jersild undersøgte 932 stofmisbrugere indsat i Vestre Fængsel i årene 1967-1969 med hensyn til behandlingsforløb og kriminalitet i de efterfølgende 5-6 år. På baggrund af, at der indgik 34 af de ialt 299 døde stofmisbrugere i årene 1968-1975 i materialet fra Vestre Fængsel, konkluderede Holstein og Jersild meget tentativt, at der i 1975 var omkring 9.000 personer i Danmark, som var aktuelle eller forhenværende stofmisbrugere (Holstein & Jersild (1976) side 26).

En anden samtidig undersøgelse forsøgte mere direkte at tælle stofmisbrugerne i Storkøbenhavn (København og Frederiksberg kommuner og Københavns amt) ved at kombinere oplysninger fra en række forskellige behandlingsinstitutioner og myndigheder i området (Holstein & Sindballe (1977)). Undersøgelsen identificerede 2981 forskellige personer født efter 1945, som i 1975 havde bopæl i én af de storkøbenhavnske kommuner, og i løbet af dette år

Havde været i kontakt med ét eller flere af de 6 behandlingssystemer for stofmisbrugere i det storkøbenhavnske område, og/eller
Havde været i kontakt med socialkontorer, somatiske eller psykiatriske hospitalsafdelinger (incl. Vestre Fængsels hospitalsafdeling), praktiserende læger eller kriminalforsorgen i frihed i København, og på én eller flere af disse steder var blevet vurderet som stofmisbruger, og/eller
Ifølge Sundhedsstyrelsens register over kopieringspligtige receptordinationer havde fået ordineret opiater uden at der kunne formodes at være en somatisk indikation herfor.

Disse knap 3000 personer må betragtes som et absolut mindstetal, idet ikke alle forespurgte besvarede henvendelsen. Således svarede kun halvdelen af socialkontorerne, 2/3 af de praktiserende læger og 5 ud af 7 somatiske hospitalsafdelinger på forespørgselen. Endvidere omfatter undersøgelsen ikke stofmisbrugere, som undgik registrering i 1975, eller som registreredes af politiet, uden at blive indsat i Vestre Fængsel.

Undersøgelsen er interessant af to grunde. For det første fordi den som sagt er den eneste tælling af stofmisbrugere i det storkøbenhavnske område. For det andet fordi den giver os visse oplysninger om fordelingen af stofmisbrugernes behandlingskontakter over de forskellige institutioner.

De registrerede personers aldersfordeling er vist i tabel 10. For så vidt aldersfordelingen angår, bør det i parantes bemærkes, at undersøgelsen kun forespurgte om personer under 30 år. 73% af de registrerede personer var mænd og 27% kvinder. Gennemsnitsalderen var 23-24 år for mænd og 22-23 år for kvinder.

Tabel 10. 2981 stofmisbrugere i København 1975 fordelt på alder. Fra Holstein &: Sindballe (1977). I procent.
Alder	Mænd	Kvinder	Ialt
15-21 år	25	33	27
22-25 år	47	41	46
26-29 år	23	21	22
Uoplyst	5	5	5
Ialt	100	100	100

For så vidt behandlingskontakterne angår, så giver undersøgelsen oplysning om samtlige personer, som havde været i kontakt med egentlige stofmisbrugerbehandlingsinstitutioner, havde været indlagt på Vestre Fængsel eller en psykiatrisk hospitalsafdeling, havde fået kopieringspligtig medicin (overvejende metadon) hos en praktiserende læge, eller været i tilsyn hos kriminalforsorgen i frihed. Hvis vi derfor antager, at undersøgelsen lokaliserede i hvert fald halvdelen af samtlige stofmisbrugere i København, så kan vi finde minimumskøn over andelen af de københavnske stofmisbrugere, som i løbet af 1975 havde behandlingskontakter af ovennævnte type. Ved tilsvarende at antage, at undersøgelsen lokaliserede alle københavnske stofmisbrugere, kan vi finde maximumskøn over andelen som havde kontakter af de givne typer. Resultaterne er vist i tabel 11, hvoraf det fremgår, at mens mindst 10% af misbrugerne i løbet af 1975 var indlagt på psykiatriske afdelinger og mindst 13% var indlagt på Vestre Hospital, så var højst 45% i kontakt med det egentlige behandlingssystem for stofmisbrugere; en kontakt, der kunne spænde fra et enkelt besøg i institutionen, til et langvarigt behandlingsforløb. Mellem 55 og 77% af de københavnske stofmisbrugere havde i 1975 ingen kontakt overhovedet med det behandlingssystem, som de primært forventedes at frekventere. - Modsvarende havde 871 stofmisbrugere, d.v.s. mindst 15% og højst 29% af de københavnske stofmisbrugere, i 1975 udelukkende haft kontakt med enten en psykiatrisk afdeling, eller Vestre Hospital eller kriminalforsorgen i frihed; d.v.s. behandlingsinstitutioner, som må siges at udføre en "bagstopperfunktion" i behandlingssystemet (28).

Tabel 11. Skøn over de københavnske stofmisbrugeres behandlingskontakter i løbet af 1975. Udfra Holstein & Sindballe (1977). I procent.
I kontakt med:	Minimumsskøn under antagelse af at der var 6000 stofmisbrugere i Storkøbenhavn	Maximumsskøn under antagelse af, at der var 3000 stofmisbrugere i Storkøbenhavn
Behandlingsinstitutioner	23%	45%
Praktiserende læger (dvs. har fået kopieringspligtig medicin ordineret af disse)	13%	26%
Psykiatriske hospitalsafdelinger	10%	20%
Vestre Hospital (dvs. Vestre Fængsel)	13%	25%
Kriminalforsorgen i frihed	8%	15%

Den snart 10 år gamle københavnsundersøgelse er som sagt det mest storstilede forsøg på at tælle stofmisbrugerbefolkningen. Fra andre lokalsamfund foreligger enkelte andre forsøg på at opgøre bestanden af stofmisbrugere. Således anslog Iwan Mark (Mark (1973) side 97), på baggrund af sit arbejde som mere eller mindre uofficiel lægekonsulent for stofmisbrugerne i Århus i årene efter 1968, at antallet af stofmisbrugere i Århus voksede fra 40-50 i oktober 1968 til omkring 450 i løbet af årene 1971-1972, mens Dagcentret i Århus anslog at antallet i 1974 var faldet til 250 (Dagcentret i Århus (udateret)). I årene 1980-1982 fandt Misfeldt & Byskov (1983a) 179 injektionsmisbrugere registreret af politiet og/eller socialforvaltningerne i Vejle amt. Og en undersøgelse fra Ålborg i 1980 lokaliserede knap 150 misbrugere gennem henvendelse til politiet og diverse sociale institutioner (Ungdomscentret i Ålborg (udateret)), mens en undersøgelse i Næstved og Nakskov samme år fandt henholdsvis 34 og 14 misbrugere bosiddende i de to kommuner (Åmtsungdomscentret i Vordingborg (1980)). De forskellige undersøgelser giver følgende skøn over antallet af stofmisbrugere pr. 1000 indbyggere:

Århusområdet 1968	0,2
Århusområdet 1971-1972	2,4
Næstved kommune 1973/1974	1,5
Nakskov kommune 1973/1974	1,3
Århus kommune 1974	1,4
Storkøbenhavn 1975	2,2
Næstved kommune 1980	0,9
Nakskov kommune 1980	0,9
Ålborg kommune 1980	1,2
Vejle amt 1980-1982	0,6

Udfra disse spredte oplysninger virker det rimeligt at antage, at prævalensen af stofmisbrugere er omkring 2,5 promille af totalbefolkningen i hovedstadsregionen og Storårhus, og omkring 0,6 promille af totalbefolkningen i resten af landet. Det vil sige, at der antagelig er knap 7000 stofmisbrugere, fordelt på knap 4500 i hovedstadsregionen, godt 500 i Storårhus og knap 2000 i resten af landet.

En anden kilde til skøn over antallet af stofmisbrugere er politiets efterforskningsregister over stofmisbrugere, som baserer sig på politikredsenes indberetninger til Rigsregistraturen. Heri indgår alle personer, som har modtaget alvorligere sanktion end mundtlig advarsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer; d.v.s. også sådanne, som gentagne gange er blevet fundet i besiddelse af f.eks. hash. Man skulle derfor forvente, at dette register omfattede forholdsvis mange personer, men det er ikke tilfældet. I årene 1977-1980 lå det årlige antal registrerede danske statsborgere nogenlunde konstant omkring 2400, mens der i årene 1981-1983 registreredes henholdsvis 3007, 3854 og 4164. Denne stigning kan dog (antagelig) forklares med den stærke intensivering af politiets indsats på stofomårdet, der har fundet sted i netop disse år. Registret er iøvrigt præget af en meget stor nytilgang hvert år; således har mellem 46 og 67% af de registrerede personer i et givet år været hidtil ukendte i registret. I perioden 1977-1983 er der ialt indgået godt 14.000 danske statsborgere i registret. Men eftersom man altså også kan havne i registret, hvis man alene er hashryger eller speedfreak, siger dette antal intet om antallet af opiatmisbrugere (udover at det sandsynliggør at antallet af disse er væsentligt under 14.000!). Gennemsnitsalderen for de registrerede har iøvrigt skiftevis været 24 og 25 år - altså noget lavere end gennemsnitsalderen blandt de stofmisbrugere, som er i kontakt med behandlingsinstitutionerne, og uden den tendens til stigning, som de behandledes gennemsnitsalder udviser. At det ikke desto mindre drejer sig om en belastet gruppe fremgår af, at andelen af de registrerede, som var uden beskæftigelse, er steget støt gennem hele perioden fra 62% i 1977 til 82% i 1983 (upubliceret materiale fra Narkotikainformationen i Rigspolitiet).

For så vidt angår spørgsmålet om nytilgangen til stofmisbrugerbefolkningen, er Misfeldt & Byskov den undersøgelse som giver mest direkte oplysninger herom. Undersøgelsen indsamlede oplysninger fra politiet og forskellige sociale myndigheder om de kendte injektionsmisbrugere i Vejle amt i perioden 1.1.1980-30.6.1982. Af de 179 personer mente de adspurgte myndigheder at kunne fastslå opiatdebutåret for de 159. Heraf var 15 angiveligt debuteret i årene 1980-1982, 26 i årene 1978-1979 og 118 før 1978. Udfra disse tal og nogle antagelser om afgangen fra stofmisbrugerbefolkningen beregnede Misfeldt & Byskov skøn over den årlige incidens af nye misbrugere i Vejle amt. Selvom disse tal - på grund af undersøgelsens afhængighed af korrektheden af myndighedernes oplysninger om de i 1980-1982 registrerede misbrugeres debutår, fuldstændigheden i myndighedernes registrering o.s.v. - må tages med et betydeligt forbehold, synes de dog at godtgøre, at selvom der fortsat rekrutteres nye misbrugere, så har den årlige nytilgang i de seneste år (i hvert fald i Vejle amt!) været lavere end i årene 1968-1977.

Også københavnsundersøgelsen fra 1975 forsøgte at belyse spørgsmålet om tilgangen af stofmisbrugere ved hjælp af oplysninger fra de praktiserende læger, stofmisbrugerbehandlingsinstitutionerne, socialforvaltningerne, kriminalforsorgen i frihed og de udvalgte somatiske hospitalsafdelinger, om årstallet for den første kontakt med de 2981 registrerede personer, som de pågældende behandlingssteder havde haft kontakt med i løbet af 1975. Ialt havde man oplysninger om tidspunktet for første behandlingskontakt for 1788 personer. For 1/3 af disse gjaldt det, at deres første kontakt med de pågældende institutioner havde været i 1975. Det er ikke på denne baggrund muligt at slutte noget direkte om hvor stor nytilgangen har været i 1975, men den høje andel af de registrerede personer, som først registreredes af de nævnte institutioner i 1975, synes dog at tyde på, at der også i 1975 var en tilgang til stofmisbrugerbefolkningen i København.

Efter disse, måske lidt langtrukne, forsøg på at bestemme størrelsen af, og udviklingen i, stofmisbrugerbefolkningen, skal jeg kort se på spørgsmålet om hvem der bliver stofmisbruger. Også her er vor viden i sagens natur sporadisk. Visse centrale tendenser fremgår dog klart af de mange undersøgelser som er lavet af forskellige udvalgte grupper af stofmisbrugere:

Stofmisbrugerne rekrutteres fra alle sociale lag, men i dag med en overrepræsentation af unge fra ufaglærte arbejderhjem (tabel 12).
Over halvdelen af stofmisbrugerne kommer fra brudte hjem. En meget stor del har endvidere været udsat for opvækstbelastninger af den mest håndfaste type: institutionsophold, forældreløshed, svært alkoholmisbrug og/eller grov og gentagen fysisk vold fra forældrene og/eller disses samlevere (tabel 13).
Også med hensyn til skoleuddannelse, faglig uddannelse og erhvervserfaring er stofmisbrugerne meget forskellige, men der er klar overrepræsentation af unge med få ressourcer af den nævnte art (tabel 14).
Dette har sammenhæng med et sidste forhold, nemlig at de fleste misbrugere rekrutteres før det fyldte 20. år (tabel 15). Man har i nogle år talt om, at den gennemsnitlige debutalder - som var 15 i det i tabel 15 viste materiale - skulle være stigende, men de nyeste forlydender fra behandlingsinstitutionerne er, at den igen er faldende (29).

Tabel 12. Socialgruppeoprindelse blandt unge stofmisbrugere ved 6 undersøgelser, og i den normale ungdomsbefolkning. Socialforskningsinstituttets klassifikation. I procent.
Undersøgelse:	I-III	IV	V	Ialt
Stofmisbrugere:
Holstein & Jersild (1975)	42	58		100
Groths injektionsmisbrugere (Groth (1978))	37	63		100
Håstrup (1973)	41	35	24	100
Jepsen (1982)	32	32	35	99
Misfeldt & Byskov (1983b)	15	33	52	100
Ramer (1982)	u. 50		o. 50	100
"Normalbefolkningen":
Hansen (1968)	49	24	27	100

Tabel 13. Forekomst af opvækstbelastninger hos 282 stofmisbrugere indlagt på Statshospitalet i Glostrup 1965-1972, som havde injiceret sig over 100 gange før indlæggelsen. I procent. Fra Groth (1978).
	Mænd	Kvinder
Fra brudt hjem	57	63
Været under tilsyn af Børneværnet	53	37
Været på institution som barn	38	24
Procentbasis	223	59

Tabel 14. Faktisk og udfra totalbefolkningen med samme alder forventet uddannelsesfordeling blandt 42 stofmisbrugere i længerevarende metadonbehandling. Fra Winsløw & Ege (1983) side 74-75.
	Faktisk	Forventet
Skoleuddannelse:
7 år eller mindre	15	7,5
8-9 år	14	12,3
10 år	8	14,9
Student/HF	5	7,3
Erhvervsuddannelse:
Færdiggjort faglig uddannelse	9	24,8
Ingen faglig uddannelse	33	17,2
Beskæftigelse indenfor fag blandt de 9, som havde en faglig uddannelse:
Ingen siden uddannelsens afslutning	4	*1-2
Sammenlagt mindre end l år siden uddannelsens afslutning	2	*1-2
Sammenlagt l år eller mere efter uddannelses afslutning	3	*7-8
* Kvalificeret gæt.

Tabel 15 Alder ved opiatbrugens start blandt 42 metadonpatienter. Fra Winsløw & Ege (1983). I procent.
Under15 år	26%
15-16 år	35%
17-18 år	19%
Over 18 år	19%
Ialt	100%
Median debutalder	15 år