Kapitel 5.
Stofmisbrugerbehandling og undertrykkelse
"Mit kalten Verstande die Menschen bald als arbeitende und producerende Wesen, bald als zu bessernde Wesen zu betrachten und zu befehligen, wird die ärgste Tyrannei, weil das Beste des Ganzen als Zweck ihnen fremd ist, wenn es nicht gerecht ist."
- G.W.F. Hegel, som citeret af Semprun (1980) side 183.
Danmark har groft sagt to offentligt finansierede behandlingssystemer for stofmisbrugere, et lægeligt og et socialpædagogisk. Selvom de to systemer fungerer så godt som totalt ukoordineret, og i en tåge af gensidig mistillid så tæt, at man skulle tro det drejede sig om to konkurrerende trossamfund eller storkoncerner, trækker de ikke desto mindre på samme hammel: Undertrykkelsen af stofmisbrugerne. Hvordan det er kommet dertil, og hvad konsekvenserne heraf er for stofmisbrugerne og i en vis forstand også for os andre, vil dette kapitel handle om.
Det socialpædagogiske behandlingssystem
Det socialpædagogiske behandlingssystem er i sin aktuelle form beskrevet i en rapport udarbejdet for Alkohol- og Narkotikarådet af sociologen Lone Scocozza (Scocozza (1983)). Systemet består af 20 institutioner spredt ud over hele landet (se figur l). Flertallet af disse er såkaldte kommunale eller amtskommunale ungdomscentre, der som navnet antyder, også beskæftiger sig med andet end stofmisbrugere, ligesom nogle af dem kun accepterer stofmisbrugere under en vis aldersgrænse. Det samlede antal pladser i hele systemet er 1300, af hvilke 400 er dagpladser, 400 er døgnpladser, og 500 er familieplejepladser. Stofmisbrugere optager en meget varierende andel af den samlede kapacitet i de forskellige amtskommuner, fra 10% i Nordjyllands amt til 95% i Københavns kommune. Der knytter sig nogen usikkerhed til størrelsen af det socialpædagogiske behandlingssystems driftsudgifter, men i den nævnte rapport (Scocozza (1983)) skønnes det, at den del, som går til behandlingen af stofmisbrugere, andrager omkring 160 mio. kr. på årsbasis (1983-budgettal).
|
Figur 1. Behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere, eksklusive metadonklinikker. Fra Alkohol- og Narkotikarådet (1984). Tal i parantes er oprettelsesår. |
||
| Amtskommunale | Kommunale | Selvejende |
| Storstrøms amtsungdomscenter 1972 |
Randers kommunes ungdomscenter (1969) |
Dag- og Døgncentret (1969) |
| Frederiksberg amtsungdomscenter (1973) |
Århus kommunes ungdomscenter (1969) |
Klub 47 (1969) |
| Københavns amtsungdomscenter (1973) |
Københavns kommunes
behandlingsinstitution (1970) |
Frydekær (tidl. Højbjerggård) (1971) |
| Vejle amtsungdomscenter (1974) |
Esbjerg kommunes ungdomsrådgivning (1971) |
|
| Ribe amtsungdomscenter (1975) |
Ålborg kommunes ungdomscenter (1971) |
|
| Nordjyllands amtsungdomscenter (1976) |
||
| Vestsjællands amtsungdomscenter (1978) |
||
| Fyns amtsungdomscenter (1981) |
||
| Ringkøbing
amtsungdomscenter (1981) |
||
| Roskilde amtsungdomscenter (1981) |
||
| Viborg amtscenter (1983) (Oprindeligt amtsungdomscenter, 1972) |
||