© Jacob Hilden Winsløw

Kontrolsystemets produktion i form af sigtelser m.v.

I Tabel 4 er vist politiets og toldvæsenets samlede beslaglæggelse af opiater i årene 1976-1983. Desværre siger de beslaglagte mængder ikke meget om forbrugets størrelse, idet styrken af de beslaglagte mængder ikke er oplyst. Meningsfulde skøn over effekten af kontrolindsatsen med hensyn til at begrænse den illegale opiatforsyning ville forudsætte, at de oplyste mængder var angivet som rem stof, således at skøn over det beslaglagte antal doser kunne beregnes.

Tabel 4. De af politiet og toldvæsnet beslaglagte mængder af diverse opiatholdige ulovlige stoffer i årene 1976-1983. Fra Rigspolitichefen (1982) og (1984).
Stof/enhed/styrke	1976	1977	1978	1979	1980	1981	1982	1983
Opium/kg/10%	0,2	0,1	0,3	0,1	12,8	0,4	0,6	0,2
Paki-piller/ 1000 stk./ 25-50 mg pr stk	66,7	36,3	39,8	8,1	3,0	16,9	0,1	0,2
Morfinsalt/kg/3-90%	10,0	1,2	1,6	1,2	1,4	1,5	0,6	7,4
Heroin/kg/3-90%	16,5	7,5	6,2	12,0	11,8	9,0	19,8	22,6
Metadon/liter/ 1-50 pro mille	0,6	2,3	0,3	2,2	0,6	1,2	0,6	0,2
Metadon-tabletter/ 1000 stk./ 5 mg pr stk.	0,1	0,5	0,1	0,2	0,5	0,1	0,8	0,1

En anden side af kontrolsystemets produktion er det antal menne sker som sanktioneres og de sanktioner, som de modtager. Også her er den statistiske viden ukomplet. I tabel 5 er vist mine bedste skøn over det gennemsnitlige antal sigtelser pr. år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens §191 og 191A.

Tabel 5. Skøn over det gennemsnitlige antal sigtelser per år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens §§ 191 og 191A. Kilder: Brydensholt (1971) s. 27-29 og Rigspolitiets Årsberetning for senere år. For årene 1970-1973 er skønnene fundet v.h.a. lineær interpolation.
Periode:	Gennemsnitligt antal sigtelser per år
1965-1968	800
1969-1972	4200
1973-1976	5500
1977-1980	6000
1981-1983	9000

Ialt er knap 100.000 (ikke forskellige!) personer blevet sigtet for overtrædelser af stoflovgivningen i denne periode; fra 90 i 1965 til knap 9.000 i 1983, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på over 30%. Målt på dette aspekt må man sige, at politiets produktion har holdt trit med udvidelsen i narkotikapolitiets styrke fra nogle få mand i 1965 til over 200 i 1983.

Ser vi på perioden siden 1969 er produktiviteten dog tilsyneladende faldet: Styrken er udvidet med godt 400% i denne periode, mens antallet af sigtelser kun er vokset med knap 200%. En del af forklaringen herpå er givet indførelsen af §191, idet §191-sagernes andel voksede gennem hele perioden, og i årene 1979-83 udgjorde godt 30% af samtlige sigtelser.

Hvad sker der videre efter sigtelse i alle disse sager?

Det fremgår (14) af tabel 6, at langt de fleste "sager" slutter med sigtelsen, d.v.s. med en mundtlig advarsel. Ialt afgøres 2/3 af sagerne med mundtlig eller skriftlig advarsel, omkring 1/10 med bøde, omkring 1/20 med betinget frihedsstraf og 1/7 med ubetinget frihedsstraf. Det skal bemærkes, at stoflovsovertrædelser hyppigt optræder i sager, hvori også indgår andre lovovertrædelser, hvorfor det forhold, at der falder omkring 1000 ubetingede frihedsstraffe om året i sager hvori indgår stoflovsovertrædelser, ikke kan tages som udtryk for, at den danske stofmisbrugerbefolkning rammes af 1000 fængselsstraffe alene p.g.a. deres i samfundets øjne uacceptable stofpræperence.

Tabel 6. Udfald i samtlige stoflovssager i årene 1979-1983. I procent. Se note 14.
Udfald:	1979	1980	1981	1982	1983
Henlagt/frifindelse	5	5	4	5	10
Advarsel	68	63	71	70	57
Bøde	7	9	7	8	12
Betinget frihedsstraf	5	5	4	4	5
Ubetinget frihedsstraf	15	18	14	13	15
Ialt	100	100	100	100	100
Procentbasis	6243	5982	8466	9922	8629

Alvorligheden af de domme, som stoflovsovertræderne pådrager sig væsentligst p.g.a. deres stoflovskriminalitet, fremgår af tabel 7. Kun 1/3 af dommene var på over 6 måneders fængsel. Dette svarer til, at der på årsbasis afsiges mellem 150-250 domme på over 6 måneders fængsel i sager, som af domstolen betragtes som overvejende stofsager. Man må således sige, at de, for så vidt udfaldet for den sigtede angår, alvorlige stofsager, udgør en meget beskeden andel af de 8-10.000 stofsager som indgår i politiets årsstatistikker.

Tabel 7. Udfald i 933 ved dom sanktionsgivende stoflovssager* i 1977 og 1978. I procent. Kilde: Danmarks Statistik (1980).
Udfald	Procent af sagerne
Bødedom	3
Betinget frihedsstraf	21
Fængsel i 30 dage eller derunder	19
Fængsel i fra over 1 til højst 6 måneder	24
Fængsel i fra over 6 til højst 24 måneder	24
Fængsel i over 2 år	9
I alt	100
* Bemærk følgende: Tabellen indeholder ikke oplysninger om udfaldet for de 35 kvinder som i de to år dømtes efter §191, idet disse oplysninger ikke foreligger i kriminalstatistikken. Mens de i tabellen medregnede sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er "rene" sager, så er de i tabellen medregnede sager om overtrædelse af straffelovens § 191 alle sager, i hvilke dommeren vurderede §191-overtrædelsen som den alvorligste lovovertrædelse i sagen. Begge forhold gør, at de "tunge" afgørelser er overrepræsenterede i forhold til de mildere.

Men hvad er da en virkelig "alvorlig" stoflovsovertrædelse? Hvad skal man f.eks. have gjort for at ens sag kommer blandt 150-200 årlige stofsager hvori der falder over 6 måneders fængsel?

Daværende dommer i Københavns Byret, nuværende landsdommer Holger Kallehauge, gennemgik i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen i 1974 (Kallehauge (1974)) et stort antal sager vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens §191 pådømt i Københavns Byret og/eller ved landsretterne i årene 1970-1973.

For så vidt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved udbredelse af morfinbase angår, var de typiske domme i den nævnte periode:

Overdragelse af en enkeltdosis uden vederlag	20 dages hæfte
Salg mod vederlag af 1 g eller derunder	30-40 dages fængsel
Salg mod vederlag af 1-10 g	60 dages fængsel
Salg mod vederlag af 10-20 g	3-4 måneders fængsel

Strafudmålingen i den nævnte periode var således tydeligt "dosisafhængig" for så vidt de typiske gadehandlersager angik (Kallehauge anfører selv, at hovedparten af de dømte var brugere af morfinbase). Det er interessant, at denne dosisafhængighed ikke viser sig ved strafudmålingen i sager om overtrædelse af straffelovens §191. Herom anfører Kallehauge:

"På det foreliggende grundlag kan man formentlig sige, at domfældelse for overtrædelse af straffelovens §191 i sager vedrørende morfinbase kræver, at der skal være bevis for salg af i det mindste godt 100 g morfinbase. Udmålingen synes ikke at ligge under l års fængsel, men med tyngdepunktet fra omkring l år og 3 måneder til l ½ år ved salg af 200-300 g morfinbase. De ovennævnte eksempler viser imidlertid stor spredning, og det er også helt naturligt, at der lægges mindst lige så stor vægt på, hvor i forhandlerkæden tiltalte må antages at være placeret, fortjenestens størrelse, den måde hvorpå salget er sket, samt alle de øvrige faktorer der kan belyse hvilken gemingsmandstype sagen vedrører, som på det eksakte antal gram eller kilo der er videresolgt. Det solgte kvantum er til syvende og sidst blot én oplysning blandt mange mulige til afklaring af dette spørgsmål. Det er ofte nok så afgørende for retten, at den danner sig et klart billede af, på hvilket sted i afsætningskæden tiltalte må antages at have befundet sig, som en tvivlsom bevisførelse om det helt nøjagtige kvantum, der er solgt."
(Kallehauge (1974) side 240).

Denne forklaring på den manglende dosisafhængighed i §191-sager holder imidlertid ad Wandsbeck til. For ekstrapolerer man strafniveauet for overtrædelserne af lov om euforiserende stoffer udfra den involverede mængde til de i straffelovssagerne involverede mængder, er den faktiske strafudmåling i de rene §191-sager, som Kallehauge citerer i sin artikel, på én undtagelse nær lavere end de strafudmålinger man skulle forvente! Dette fremgår af tabel 8: Faldet i straffens længde pr. gram fortsætter ufortrødent også efter overgangen fra særlovsdomfældelse til straffelovsdomfældelse, på trods af at filosofien bag §191 jo netop var, at "professionelle" stofhandlere skulle straffes relativt hårdere end gadehandlere (15). Stik mod denne filosofi viser tabel 8, at jo større mængder sagen drejer sig om, desto lavere straf blev der givet pr. ekstra gram. Meddelelsen til den prospektive narkohaj er således entydig i disse domme: Think big, man!

Tabel 8. Gennemsnitlige takster i dage per gram solgt morfinbase udover det først solgte gram. Udledt fra Kallehauge (1974)*
	Straf i fængselsdage per gram udover straffen for det første gram
Interval	(= 30 dages fængsel)
Domfældelse for lov om euforiserende stoffer:
m.h.t. 1-10 gram	7,5
m.h.t. 10-20 gram	5,4
m.h.t. 20-50 gram	3,5
m.h.t. 50-100 gram	2,4
Domfældelse for straffelovens §191:
m.h.t. 100-199 gram	2,3
m.h.t. 200-299 gram	2,1
m.h.t. 300-499 gram	1.9
m.h.t. 500-999 gram	0,7
m.h.t. 1000-1999 gram	0,7
m.h.t. 2000 gram eller derover	0,4
* Taksterne for salg af under 100 gram, altså for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, er udregnet ved at bruge midtpunkterne i de af Kallehauge brugte intervaller. Således er taksten for salg af 50-100 gram beregnet: 7 måneder minus 30 dage (1/2 (100 +56) -1) gram =3,5 dag/gram. Taksterne for salg af over 100 gram er beregnet v.h.a. de 24 "rene" § 191-sager med ubetinget fængselsstraf til følge, hvor Kallehauge angav såvel mængden af morfinbase som straffens varighed.