Noter til kapitel 6
1. Således mindst 70 mio. kr. per år til politi og anklagemyndighed (note 9 til kapitel 4) og 160 mio. kr. til det socialpædagogiske behandlingssystem. Dertil skal lægges "tabet" i forbindelse med den del af stofmisbrugernes berigelseskriminalitet, som de ikke ville have begået, såfremt de ikke skulle betale de høje sortbørspriser på stof, d.v.s. et sted mellem 200 og 300 mio. kr. (jfr. side 146). Dertil 10% af kriminalforsorgens årlige driftsudgifter på godt 800 mio. kr. Dette giver tilsammen mellem 500 og 600 mio. kr., hvortil skal lægges udgifterne til "oplysning" om stoffer og stofbrug i skolerne, udgifterne til domstolsbehandling af stofmisbrugere, udgifterne til det somatiske og psykiatriske hospitalsvæsens behandling af de skader, som kontrolpolitikken pådrager stofmisbrugerne, udgifterne til stofmisbrugerbehandling i den primære sundhedstjeneste, forsikringsselskabernes administrationsudgifter i forbindelse med stofmisbrugerkriminalitet, bistandshjælp til de stofmisbrugere, som ville kunne forsørge sig selv såfremt de havde adgang til legale opiater, udgifterne til toldvæsenets indsats på narkotikaområdet, etc., etc. Ialt udgifter for samfundet på flere hundrede millioner kroner årligt.
2. Det er, en passant, instruktivt at se på forskellen mellem den behandling, som er blevet den stofmisbrugende subkultur til del, og den som er blevet en anden afvigende subkultur beskåret, nemlig rockerne. Vel forsøger man også at afrette den enkelte rocker, når han stikker næsen så langt ud, at "retsbevidstheden" kræver at der gøres noget. Men rockergruppen søges i mange kommuner i videst mulig udstrækning akkommoderet ved at socialforvaltningen stiller et (gerne fjerntliggende) opholdssted til rådighed for den, med den mere eller mindre tydeligt formulerede betingelse, at gruppen så holder sig fra lokalsamfundets grillbar, kro, diskoteker, eller andre konfliktcentre. Hvordan rockerne så gererer sig indenfor deres reservat ønsker det omgivende samfund ikke at blande sig i; ja helst vil man vel ikke vide noget (jfr. f.eks. Skanderborg-sagen, hvor rockere fra forskellige bander plaffede lystigt løs på hinanden og andre med alskens skydevåben. Kommunalpolitikernes reaktion var skuffelse over at rockerne ikke havde overholdt aftalen med kommunen om at holde en lav profil udadtil, jfr. Jyllandsposten og andre dagblade i perioden 26.11. -3.12.1983).
3. For oplysninger som belyser den store spredning i brugsadfærd blandt stofmisbrugere med tilnærmet fri adgang til heroin, se Stimson (1973) kapitel 9.
4. Farmakologer sammenligner afgiftningen efter et svært opiatforbrug med en rigtig ubehagelig influenza, jfr. Mansky (1978) side 158). Se også kapitel 1.
5. For argumentets skyld antager jeg her at en sådan forpligtelse eksisterer.
6. Eftersom de fleste ikke-eksperter formentlig ikke kunne tænke sig noget mere vederstyggeligt end at indtage "narkotika", skjuler der sig bag denne paternalistiske formulering formentlig ekspertens angst for selv at blive fristet!
7. Cloward og Ohlin har hævdet den modsatte hypotese om stofbrug i amerikanske storbyghettoer, nemlig at det er en reaktion på fiasko indenfor såvel den legale som den illegale "opportunity structure". Hypotesen (inspireret af Mertons typologi over reaktioner på anomi (Merton (1968) side 185-248)) har dog ikke mig bekendt fundet empirisk støtte (se Cloward & Ohlin (1960) side 178-186 og Winsløw & Holstein (1972) side 27-31).
8. I Zinberg's undersøgelse af kontrollerede heroinbrugere går det igen i interviewuddragene, at disse ikke-misbrugssubkulturdeltagere føler sig udsat for et stadigt pres fra de forhandlere, som de må købe stoffet fra, til at acceptere misbrugssubkulturens (for de pågældende uhensigtsmæssige) normer for stofbrugen (Zinberg (1984) side 131, 153). Iden københavnske metadonundersøgelse mødte jeg også enkelte subkultur-fjendske misbrugere, heriblandt to som overvejende eller udelukkende havde indtaget stoffer når de skulle være sammen med ikke-opiatbrugere, og som i øvrigt skyede andre opiatbrugeres selskab.
8a. Under et besøg i Grønland i september-oktober 1984 havde jeg lejlighed til at diskutere kriminalitetsudviklingen i Grønland med et bredt udsnit af repræsentanter for politiet, domstolene og kriminalforsorgen. Et stort antal af disse udtrykte spontant bekymring over den stigende forekomst af grov vold begået under den kombinerede indflydelse af cannabis og alkohol.
9. Færøerne siges at illustrere dette forhold derved, at dele af den betydelige afholdsbefolkning videresælger den alkohol de må købe under rationeringsordningen i et givet kvartal til personer hvis rationer ikke slår til, eller er drukket op inden kvartalets udløb, eller som ikke kan købe spiritus hjem, fordi de skylder i skat.
10. Kyed (udateret) anfører, at den årlige personaleomsætning i Københavns amts system er 46%.
11. Blandt Ole Espersens meriter er oprettelsen af 54 stillinger i den egentlige politistyrke samt 25 stillinger som kontorfunktionær "som led i den forstærkede indsats mod narkotikakriminaliteten" (finanslovsaktstykke nr. 446, folketingssamlingen 1980/81) og 75 stillinger som "fængselsbetjent m.v. med henblik på fastholdelse af narkotikabekæmpelse i fængslerne" (finanslovsaktstykke nr. 296, folketingssamlingen 1981/82). De 54 stillinger i politistyrken svarede til en udvidelse af narkotikapolitiet på ca. 30% med ét slag. Af bemærkningerne til Ole Espersens sidste finanslovsforslag som justitsminister (ganske vist gennemført af den efterfølgende regering) fremgår det i øvrigt, at antallet af politifolk i perioden 1983-87 forventes at vokse fra ca. 9.000 til ca. 9.750, idet "... den samlede kriminalitet [er] muligvis ... stagnerende eller svagt faldende. En nøjere vurdering er efter justitsministeriets opfattelse endnu ikke mulig ... uanset dette fald er der tale om en fortsat stigning i de grovere forbrydelser som f.eks. røveri og narkotikahandel m.v." (Finanslovsaktstykke nr. 296, folketingssamlingen 1981/82).
12. Upublicerede oplysninger fra Narkotikainformationen under rigspolitiet.